Den 18. maj 1993 er en skæbnesvanger dato i nyere dansk historie. Efter folkeafstemningen om dansk tilslutning til Maastricht-traktaten udviklede demonstrationer på Nørrebro i København sig til optøjer af en voldsomhed, vi ikke tidligere har set i Danmark i fredstid.
Brosten og andet kasteskyts føg gennem luften mod et politi, der slet ikke var forberedt til situationen. 113 skud blev affyret fra politibetjentenes tjenestepistoler og flere demonstranter blev ramt. Et stort antal betjente måtte på skadestuen. Nærmest ved et tilfælde blev ingen slået ihjel.
Carsten Ørums personlige fortælling om hvad der skete den fatale aften, er en rystende skildring af begivenhederne, der gik helt ud af kontrol. Som betjent stod han i forreste række og han blev efterfølgende sigtet og tiltalt for at have brugt sin tjenestepistol uagtsomt.
I tiden efter de voldsomme begivenheder fulgte et uigennemskueligt politisk og juridisk spil, hvor mange havde travlt med at vaske hænder. I dette spil blev Carsten Ørum og nogle af hans kolleger ofre i bestræbelserne på at fjerne ansvaret fra dem, der egentlig havde den overordnede ledelse.
Dette er fortællingen om, hvordan der var bag skjoldet hos en betjent, der blot passede sit arbejde en aften, hvor alting gik galt.