Meget er sagt og mange har en mening om BLEKINGEGADEBANDEN, som var det navn pressen gav en maoistisk gruppe, efter at deres dæklejlighed, Blekingegade 2, 1. th., på Amager, blev afdækket af politiet.
Gruppen, som fra 1972 til 1989, begik politisk motiveret grov kriminalitet, for at yde økonomisk støtte til ”Folkefronten til Palæstinas Befrielse” – PFLP, som, med terror, var i krig med Israel.
En intens efterforskning blev i iværksat efter at banden den 3. november 1988 havde skudt og dræbt en ung politibetjent i forbindelse med røveriet mod Postkontoret i Købmagergade i København.
Oplev og hør foredraget om BLEKINGEBANDEN fortalt af tidligere kriminalassistent i PET, Jan Friis Lindharth, som var én af de mange politifolk der var med til opklaringen af danmarkshistoriens nok største og mest komplekse sag. Et sagskompleks hvor blandt andet, spektakulære røverier, kidnapninger, tyverier og støtte til international terrorisme indgik.
Foredraget varer i ca. 2 X 45 minutter med pause indlagt. Rig mulighed for spørgsmål. Pris 3.500, - kr. + kørselsgodtgørelse. Pengene går ubeskåret til Light4Blue´s arbejde med PTSD ramte politifolk.