Henrik Høy, tidligere politibetjent, holder foredrag om tilblivelsen af Light4Blue og hvorfor han sammen med Ole Nielsen startede en privat non-profit organisation, der hjælper tilskadekomne politifolk.
Henrik tager tilhørerne med på en meget personlig rejse fra starten i politiet i år 2000 til afskeden 20 år senere. Vejen til afsked går via voldsomme hændelser og tragiske begivenheder, der tydeligt viser behovet for hjælp i en machokultur, der ikke rummer det.
Hør om forandringsparathed, vilje til ikke at give op, og hvordan man kommer ovenpå, når livet ikke går som forventet.
Foredraget varer som udgangspunkt 2 x 45 min. inkl. spørgsmål og med pause indlagt, men kan tidsmæssigt tilrettes efter arrangørens omstændigheder.