LOKALAFDELINGER
Light4Blue har lokalafdelinger på Fyn, Syd- og Sønderjylland, Østjylland og Nordjylland. Konceptet er, at vi typisk mødes til en kop kaffe og en gåtur, da de fleste kan være i et sådant koncept.
Vi afholder også indimellem mindre koncerter og andre arrangementer til gavn både for den PTSD ramte og familien.
I Århus og Ålborg er der mulighed for at deltage i arrangementer på deres veterancentre.

Netværksgruppen på Fyn samlet til et fællesbillede

Light4Blue koncert for Fyns gruppens PTSD ramte politibetjente og deres pårørende.
Med støtte fra Fyns Politiforening.

Light4Blue Netværksgruppe Østjylland samlet til et arrangement for tilskadekomne politifolk og deres pårørende. Pensioneret kollega efter 41 års tjeneste, Jan Hem, holdt et virkelig godt og inspirerende foredrag om sin vandretur på Caminoen, fra Canterbury i England til Rom i Italien. Han delte ud af sin erfaring med åndedrætsteknik og øvede et par eksempler med de villige deltagere.

Medlemmer af Light4Blue i Østjylland på naturoplevelse i Moesgård Skov, hvor der var tillidsøvelser, grin, hygge, vidensdeling og hyggeligt samvær på programmet med firmaet Human by Nature.

Light4Blue og Netværksgruppe Fyn på besøg på Veteranhjem Odense, hvor daglig leder Hannah Ussing fortalte om stedet. Veteranhjem Odense har til formål at skabe et frirum for samvær og aktiviteter for veteraner og deres pårørende og værne om det kammeratskab, der er blevet skabt under tjeneste i Forsvaret.

